SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Agorafobi, angst bange for åbne pladser.

Når der om sommeren er friluftskoncerter, og når der om sommeren er markedsdag, holder personen, der lider af agorafobi sig langt væk.

Det at krydse en åben plads, det at opsøge nye situationer og det at forholde sig til større åbne områder er situationer, som mennesker med agorafobi slet ikke kan udholde.

I de seneste år er der talt og skrevet og diagnosticeret meget, som i generel tale kaldes ”at lide af en social fobi”. Det er et lidt for generelt udtryk, synes jeg. For det at lide af en social fobi er ikke kun at være bange for andre mennesker. Nogle mennesker er man nemlig ikke bange for. Det er heller ikke kun at være bange for åbne pladser, eller at opholde sig på åbne steder, men det er en del af det.
Blot for at understrege, at der kan være nuancer og grader af definitionen, når man lider af agorafobi eller social fobi.

Men generelt sagt er det at være på en åben plads utrygt. Man frygter noget sådant, fordi oplevelsen af at være ubeskyttet, nem at spotte, alene i forhold til dem der følges ad, at føle sig udsat mv gør, at man har lyst til at flygte.

Det er sjældent, at agorafobien er helt ren. Forstået på den måde, at det er åbne pladser, man er bange for. Og nogle terapeuter kalder agorafobien for en omvendt klaustrofobi. Men så enkelt er det ikke.
Min erfaring er, at der kommer mange til mig, der lider af en social fobi. Og i dette er der et anstrøg af agorafobi. For mig at se har agorafobien langt mere med nye situationer, at gøre end med åbne pladser.

Men jeg ved naturligvis, at der er nogle, der frygter de åbne pladser. At agorafobien i sin rene definition ikke er så udbredt, skyldes formentligt, at det ikke er livstruende og ej heller har så stor en indflydelse på en samlet livskvalitet, at man ikke kan være på åbne pladser. Men hvis du lider af agorafobi og ikke kan opholde dig på en parkeringsplads, gå igennem en park, tage til stranden osv., så beslut dig for at gøre noget ved det. For som i enhver anden fobi er det stort set de samme reaktioner, man har. Man er bange, man ryster, man skammer sig, man vil flygte, man føler sig truet af ukendt fjende osv., men det er en indre, falsk alarm, og bliv ikke en af de agorafobikere, der opholder dig indendørs i årevis, for disse findes.

Og livet er skabt til mere og andet end dette.

Læs mere om fobier >

Af Christel Sonne Rasmussen - 20 jun, 2014

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: